Beskæftigelse og sundhed
Formålet med vores forløb er at medvirke til opkvalificering til arbejdsmarkedet således, at borgeren er klar til beskæftigelseslovgivningens tilbud; uddannelse, virksomhedspraktik og job. Forløbene er altid tilrettelagt med fokus på beskæftigelse og kan ses som selvstændige forløb eller som en del af et ressource-, jobafklaringsforløb eller andre initiativer.
Udgangspunktet er, at borgeren af forskellige psykiske årsager har svært ved at vende tilbage til eller komme ud på arbejdsmarkedet. Årsagerne kan være mange, og der kan tillige være en smerteproblematik. Borgeren har måske tidligere oplevet eller oplever stor stress, har angst, svære psykiatriske diagnoser, depression og stor tristhed og meningsløshed i sit liv. Der kan være tale om misbrug, sorg eller livskriser, og borgeren frygter at komme ud på arbejdsmarkedet.
Forløbene har desuden til hensigt at styrke borgerens selvværd og motivation samt støtte til bedre at kunne finde fodfæste i hverdagen.
Advisor hr samarbejder med Better Treatment, der er en fysioterapeutisk og kiropraktisk klinik med speciale inden for kroniske og akutte smerter.
Det konkrete arbejde med borgeren tilrettelægges med kontakt, møder og samtaler med stor fleksibilitet – altid med udgangspunkt i borgerens behov såvel som målet for indsatsen.
Mentor/Vejlederforløb
Et forløb der retter sig mod beskæftigelseslovgivningens tilbud om virksomhedspraktik eller job samt mod den enkelte borgers udfordringer og problematikker og kan tilrettelægges med:
• Støttende samtaler hos os eller hos borgeren
• Bearbejdning af udfordringer og problematikker
• Støtte i forhold til egen omsorg
• Følgeskab til motion, læge eller anden behandling
• Støtte i forhold til lægelig og/eller anden udredning
• Støtte i forhold til økonomisk rådgivning
• Samtale-gåture
• Sms-støtte og opmuntringer efter aftale
• Besøg og følgeskab til praktik/uddannelsessted
Mestringsforløb
Et forløb der retter sig mod at forbedre sociale- og helbredsmæssige forudsætninger for deltagelse i beskæftigelseslovgivningens tilbud om virksomhedspraktik eller uddannelse med følgende mulige indhold:
• Støttende samtaler med henblik på at udvikle mestringsstrategier i forhold til oplevede udfordringer i hverdagen
• Praktiske opgaver som f.eks. støtte i forhold til kontakt til diverse instanser, følgeskab hertil mm.
I dette forløb kan der ligeledes indgå f.eks. forløb hos Better Treatment, gruppeaktiviteter, e-learning aktiviteter, eksponeringstræning samt træning i forhold til andre oplevede udfordringer. Der kan også være mere temabaserede samtaler f.eks. i forhold til psykiatriske diagnoser, læringsmaterialer, personlighedstest og afdækning af kognitive funktioner.
Der udarbejdes rapport efter endt forløb.
Mestringsforløb med praktik
Et mestringsforløb med tilføjelse af praktiksøgning, oprettelse af praktik i forhold til f.eks. udviklings- eller afklaringsforløb og med tæt opfølgning i forhold til gennemførelse af praktikken.
Et forløb der retter sig mod at forbedre sociale- og helbredsmæssige forudsætninger for deltagelse i beskæftigelseslovgivningens tilbud om virksomhedspraktik eller uddannelse med følgende mulige indhold:
• Støttende samtaler med henblik på at udvikle mestringsstrategier i forhold til oplevede udfordringer i hverdagen
• Praktiske opgaver som f.eks. støtte i forhold til kontakt til diverse instanser, følgeskab hertil mm.
Der udarbejdes rapport med praktikbeskrivelse efter endt forløb.
Funktionsbeskrivelse
Et forløb med udarbejdelse af funktionsbeskrivelse. Funktionsbeskrivelsen er baseret på analyse af ADL-færdigheder samt på Socialstyrelsens model og metoder for voksenudredning.
Funktionsbeskrivelsen udarbejdes via interview/samtaler, hjemmebesøg samt ved øvrige tiltag i forhold til afdækning af funktionsevnen f.eks. via fysioterapeutisk udredning.
Vores erfaring er, at der kan være behov for indledende kontakt og samtaler, til der opnås tryghed i forhold til spørgsmål og indhold i beskrivelsen.
Støttekontaktperson
Støtte og træning til mennesker der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. En støttekontaktperson kan hjælpe med at få hverdagen til fungere bedre, få mere social kontakt og give vejledning og redskaber til de udfordringer, der opleves i hverdagen.
Indsatsen tilrettelægges sammen med den enkelte og kommunen og kan indeholde:
• Hjemmebesøg
• Træning i og uden for hjemmet
• Social færdighedstræning
• Samtaler med redskaber til at være i livet med en svær psykiatrisk diagnose
• Støtte til deltagelse i sociale aktiviteter og fysisk træning
• Støtte til kontakt med f.eks. læge, behandlingssted, kommune og andre instanser.
Cases
Mestringsforløb m/praktik
Mestringsforløb med praktik for kvinde med svær PTSD. Der har været skånsomme og støttende samtaler i forhold til at kunne håndtere den kommende proces med afklaring af arbejdsevnen – og mestre en hverdag der dagligt er præget af vanskelige psykiske symptomer.
En tæt kontakt og opfølgning i hele forløbet, hvor vejleder ligeledes deltager i praktikforløbet og intervenerer, når der er behov for det. Det samlede forløb beskrives grundigt og fører til at kvinden bevilges en førtidspension.
Mestringsforløb
Mestringsforløb for kvinde med emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline. Der har været støttende samtaler med henblik på at kunne mestre en hverdag med vanskelige følelsesmæssige udsving, udfordringer i relationer og manglende grænsesætning.
Der er anvendt teknikker og værktøjer fra DAT teorien med brug af øvelser og træning mellem samtalerne. Der tilkøbes forløb med kost og motionstræning.
Kvinden følges gennem flere virksomhedspraktikker med støtte i forhold til oplevede udfordringer og bevilges fleksjob med ansættelse i seneste virksomhedspraktik.
Mentor/vejlederforløb
Mentorstøtteforløb med mand med svære psykiske symptomer, tidligere misbrug, udsættelse for seksuelle overgreb og kriminalitet. Han har ikke været ude af sin lejlighed i flere år, og kontakten til jobcentret har været vanskelig.
Forløbet har indeholdt samtaler i hjemmet, hvor der opnås god tillid og genetablering af kommunikationen med jobcentret.
Mentorstøtten fører til en psykiatrisk udredning, der foregår i hjemmet, og som viser en sammensat og kompleks personlighedsforstyrrelse samt personlighedsændring efter svær belastning. Han bevilges efterfølgende førtidspension.