Trivsel i familien
Familiens trivsel er kernen i forhold til at få hverdagen til at fungere og for en sund udvikling for barnet. Vi tilbyder forskellige forløb, der støtter familier, som har udfordringer med f.eks. skilsmisse, anbragte børn, misbrug, konflikter i hjemmet og psykiatriske diagnoser.
I samarbejde med kommune og familie arbejdes der ud fra handleplanen med fokus på, hvad der fungerer for familien i dag og kan videreudvikles. Vi arbejder med de udfordringer, familien oplever i hverdagen og giver indsigt, forståelse og redskaber til en bedre trivsel.
Vi har erfaring indenfor både familieområdet og beskæftigelsesområdet. Dette gør os i stand til at se hele vejen rundt om familien og identificere de komplekse udfordringer, der kan opstå i både familielivet og familiens øvrige situation.
Rådgivning- & vejledningsforløb
Kontakten mellem et barn, den unge og familien kan af mange årsager være belastet og der er behov for nye indsigter og redskaber til at etablere en god kontakt og få en sund udvikling.
Vi tilbyder følgende forløb efter Servicelovens §11:
• Familiesamtaler, forældresamtaler og børne-/ungesamtaler
• Rådgivning til familier hvor barnet har været igennem en udredning
•. Gruppeforløb hvor deltagerne kan dele erfaringer og opbygge et støttende netværk.
Særlig støtte
I perioder kan der være behov for særlig intensiv støtte til familien i forhold til at kunne håndtere de forskellige udfordringer i hverdagen.
Vi tilbyder følgende indsatser efter Servicelovens §52:
• Praktisk pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet
• Familiebehandling der fokuserer på at styrke familiens samarbejde og trivsel
• Fast kontaktperson til barnet, den unge eller hele familien.
§54 Støtteperson
En støtteperson kan styrke kontakten mellem forældre, barn, anbringelsessted og kommune – hjælpe forældre til bedre at acceptere anbringelsen samt hjælpe det anbragte barn, fordi forældrene får hjælp til at håndtere følelserne og til at styrke deres forældrekompetencer.
En støtteperson:
• Vil lytte og være der
• Medvirke til at løse problemer
• Medvirke til at styrke samarbejdet og involvering omkring børnene
• Give modspil
• Hjælpe med udredning af spørgsmål mm.
• Vil støtte i forhold til at bevare kontakt
• Arbejde med at styrke forældrekompetencer.
Støttet samvær
Vi tilbyder støttet samvær, hvor vores mål er at støtte både forældrene og barnet i at få mest muligt ud af deres tid sammen. Vi arbejder med forældrene for at udvikle deres forældreskab og skabe en tryg og støttende ramme om samværet.
Samværet kan finde sted hos forældrene, plejefamilien eller opholdsstedet. Der er også mulighed for at samværet kan foregå i vores lokaler i Rødovre som et alternativt og trygt sted.
Cases
Særlig støtte
Pige på 11 år der har vanskeligt ved at komme i skole, føler sig udenfor, har et lavt selvværd og er ved at isolere sig – også med tilbagetrækning fra familien.
Igennem et forløb på 2 måneder med samtaler én gang om ugen arbejdes der i det terapeutiske rum med tegning, maling, collager, quest cards mm. i forhold til at styrke selvværdet.
I et fint og trygt samspil tages der udgangspunkt i ”the mindfulness mountain”; observation – awareness – balance – relaxation – og der opnås en styrkelse af selvværdet, der betyder, at det bliver nemmere at komme i skole og være der, at hendes veninderelationer er forbedret, og at isolationen har fortaget sig, og hun deltager i familiens dagligdag og aktiviteter.
”Moderen fortæller ved opfølgende samtale, at datteren har været så glad forløbet, og at de oplever en gladere pige, der trives i dagligdagen”
§54 Støtteperson
Case – §54 støtte til dysfunktionel familie med støtte til forældrene. Dette blev fundamentet for fornyet kontakt og samvær med tre anbragte børn – med gradvis reduceret støtte – efter straffesag.
Der blev arbejdet med udvikling af forældrenes forståelse for forældrerollen, og der blev opnået et konstruktivt samarbejde med kommunen i forhold til børnenes fremtid.
Særlig støtte
Par i midten af trediverne, udfordringer med forståelse af hinandens sprog og handlemønstre i forhold til dem som par (spiseforstyrrelse og ADHD problematik) og som forældre til tre børn, hvor den ene datter er anbragt.
Der har været gennemført sessioner med træning i bedre forståelse for hinanden, forskellighederne i kommunikationen, konflikter i kommunikationen, og hvordan dette kan håndteres uden at miste egne rettigheder og med plads til at give udtryk for behov og ønsker.
”Det har været fantastisk og livsændrende for os”